Om os

Zealand Graphic leverer unikke grafiske løsninger til optimale priser når det gælder Emballage, InStore og Tryksager. Vi er din grafiske partner som sikrer, at du får løst din opgave til tiden – og samtidig sparer tid og omkostninger, når det gælder design, udvikling og produktion af grafiske løsninger til dit projekt.

 

Unikke løsninger
Vi tilbyder primært emballageløsninger – individuelt tilpasset til kundens behov. Da vi er ordreproducerende har vi ikke noget fast lager – og derfor heller ingen omkostninger forbundet med lagerføring. Hos os er hver ordre unik. Vi brænder for at finde de grafiske løsninger, der virker hele vejen rundt for kundens produkt. Emballagen skal både fungere smart og virke fremmende for salget af produktet indeni. Derfor er vi med kunden hele vejen i processen: Løsningen bliver tænkt ind i den fysiske situation, hvor produktet skal distribueres og sælges. Hvad er optimalt i den givne situation? Vi tager altid højde for de materialemæssige og økonomisk bedste valg, også set i forhold til produktion.

Hvem står bag?
Zealand Graphic er stiftet i 2012 af Poul Erik Dahl, der også driver virksomheden i dag. Poul Erik Dahl har en teknisk og ledelsesmæssig baggrund inden for den grafiske branche og har igennem sin karriere arbejdet med stort set alle former for tryk. Hans mangeårige erfaring med både konkret produktion, projektstyring og ledelse har givet ham et unikt stort netværk i branchen. Dertil kommer en dyb teknisk indsigt og faglig viden om materialer, produktion og designløsninger, der virker. Alt dette kommer i dag Zealand Graphics kunder til gode, og det er på denne baggrund, vi kalder os ”grafisk partner”. Vi stiller helt enkelt vores erfaring, viden og netværk til rådighed og går gerne hele vejen, for – i samarbejde med dig – at skabe den helt rigtige løsning til dit projekt.

om_os

Mød os på

facebook_50px